Offentlig støtte til dig med gigt

Hvis du lever med en betydelig funktionsnedsættelse, har du flere muligheder for at få støtte gennem det offentlige. Det kan være i form af behandling, genoptræning, hjælpemidler, støtteordninger eller økonomisk hjælp til de udgifter, der følger med din sygdom. Når du kender dine rettigheder, får du større indflydelse på din hverdag – og på de valg, der betyder noget for dig.

Hjælp til behandling og genoptræning

Tilskud til fodbehandling

Psykologhjælp

Medicintilskud

Få hjælp til ekstra udgifter ved gigt

Hvis din gigtsygdom giver dig ekstra udgifter i hverdagen, kan du søge kompensationsydelse efter Servicelovens § 100.

Læs om kompensationsydelse

Ordninger for dig med gigt

Hjælperordning

Hvis din gigtsygdom gør det svært at klare daglige opgaver som bad, påklædning eller at komme rundt i hjemmet, kan du søge kommunen om en hjælperordning (BPA).

Ledsageordning

Hvis din gigtsygdom gør det svært at færdes alene uden for hjemmet, kan du få støtte gennem ledsageordningen.

Har du brug for hjælpemidler?

Når du lever med gigt, kan nogle daglige opgaver blive svære at klare. Heldigvis findes der mange hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere.

Få overblik over hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, og hvordan du søger dem gennem kommunen.

Læs hvordan du gør

Læs historier fra mennesker med gigt

Når du er syg, er de eneste, der forstår dig, dine læger og folk, der har den samme sygdom som dig

På trods af voldsomme smerter og 20 år med leddegigt vil Lise-Lotte Lohmann ikke brokke sig. Eller høre andre beklage sig. Det ligger dybt i hende at ranke ryggen og gemme sygdomssnakken til lægerne.

”Jeg frygtede min 18-års fødselsdag”

For langt de fleste unge er det at fylde 18 forbundet med frihed. Dagen symboliserer overgangen fra barn til voksen. Fra umyndig til myndig. Men for unge med kroniske sygdomme betyder det også første møde med et system, der ikke er gearet til ungdomsliv.

”Jeg siger bare, at det går fint”

For mange unge er det at droppe ud af studiet et tabu i sig selv. Men når frafaldet skyldes en sygdom, som omverdenen ikke kan se – og måske endda tvivler på – bliver tabuet tungere.