Ondt i knæet – har du knæsmerter?
Har du ondt i knæet kan det skyldes alt fra gigtsygdom til overbelastning, bakers cyste (irriteret slimsæk), knæskade mv. Bliv klogere på dine smerter.
- Knæsmerter skyldes oftest, at bløddelene omkring knæleddet (muskelsener, muskler, ledbånd og slimsække) er irriteret.
- Også selve knæleddet kan være årsag til smerterne, f.eks. i forbindelse med knæskade eller ved et overbelastet knæ.
- Knæproblemer kan også skyldes slidgigt i knæet – ledsaget af knæsmerter – som bliver markant værre med alderen.
- Gigtbetændelse i knæ er også hyppigt, især ved krystalgigt og leddegigt.
Vigtig information før du læser videre
- Teksterne angiver ofte forekommende årsager til knæsmerter – men dækker ikke alle mulige årsager til smerterne.
- Teksterne omfatter ikke beskrivelse af traumer (knoglebrud eller anden skade klart udløst af en ulykke).
- Teksterne kan ikke træde i stedet for undersøgelse hos behandler – som læge, fysioterapeut eller kiropraktor.
- Teksterne giver ikke udtømmende råd om behandling – kun enkelte eksempler på behandling er angivet.
De mest almindelige årsager til ondt i knæene
Irriterede bløddele
Ondt i knæet skyldes ofte, at bløddelene i knæområdet (dvs. muskelsener, ledbånd, muskler og slimsække) er overbelastet.
Ofte opstår sådanne knæproblemer ved, at knæet har været udsat for uvante belastninger, og at man er utrænet. Hos veltrænede sportsudøvere er overbelastninger dog heller ikke sjældne.
Både smerter på indersiden af knæet og smerter på ydersiden af knæet kan skyldes seneirritation.
Seneirritation ses ofte ved både ydersiden og indersiden af knæet. På indersiden af knæet sidder en sene (gåsefods-senen) sammen med en slimsæk, der ofte bliver overbelastet. Det kan give smerter i knæet, både når man belaster knæet, og når man er i hvile.
Viden om slidgigt i fingre og hænder (håndartrose)
-
Slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken i leddene gradvist nedbrydes. Når brusken bliver tyndere, mister leddene deres støddæmpning, hvilket kan føre til smerter, stivhed og nedsat funktion.
Slidgigt rammer ofte hænderne. Typisk rammes tommelfingerens rodled samt de små led i fingrene, dvs. fingrenes mellemled og yderled – sidstnævnte ses oftest hos kvinder og ser ud til at være arvelig, da en mor tilsyneladende kan give sygdommen videre til sin datter.
Man kan godt både få artrose i håndleddet og tommelfingeren eller flere fingre på samme tid.
Ofte ses knogletilvækst i form af knuder ved yderleddene (Heberdens knuder) samt fortykkelse af mellemleddene. Artrose skyldes ikke slitage, så du skal fortsætte med at bruge dine hænder og være aktiv.
Der er mange, der har håndartrose. 400.000 danskere er i dag diagnosticeret med artrose, men præcis hvor mange, der har håndartrose, er uvist. Sygdommen rammer flest kvinder og opstår typisk efter 60-årsalderen.
Derfor er ’slidgigt’ et misvisende navn
Mange bruger betegnelsen ’slidgigt’, men fagligt kaldes det håndartrose. Navnet kan være misvisende og få nogle til at undervurdere deres smerter. Også hos lægen kan man opleve at få at vide, at der ikke er meget at gøre udover smertestillende medicin. Artrose skyldes dog ikke, at du har ’slidt’ dine led op, og at du dermed skal undgå at bruge dem. Tværtimod er det vigtigt at holde hænderne i gang. Der er nemlig meget, du selv kan gøre for at lindre symptomer og forbedre funktionen.
-
De mest almindelige symptomer på slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) er smerter, stivhed og nedsat styrke i hænderne. Symptomerne udvikler sig ofte langsomt og kan variere i perioder, men bliver for mange mere vedvarende over tid.
- Smerter i fingre og hænder – især ved brug
- Stivhed – ofte værst om morgenen
- Hævede led i fingrene
- Nedsat bevægelighed og grebsstyrke
- Hårde knuder ved fingrenes yderled
Slidgigt er en af de hyppigste årsager til gigt i fingrene. Ondt i fingrene kan dog have flere årsager.
Få overblik over årsager til smerter i fingre og håndled -
Ja, gigt i fingrene og hænderne kan også skyldes leddegigt, som er en kronisk, autoimmun betændelsessygdom i leddene, hvor kroppens immunsystem angriber leddene. Det rammer ofte fingrenes grundled og mellemled samt håndled – og kræver en anden behandling end slidgigt.
-
Slidgigt i fingrene og hænderne udvikler sig typisk langsomt over tid og varierer fra person til person. Nogle oplever milde gener, mens andre får smerter, nedsat kraft og bevægelighed i hænderne, der påvirker hverdagen.
For mange gælder:
- Symptomerne kommer i perioder
- De kan stabilisere sig over tid
- Du kan selv påvirke forløbet med træning
-
Der er sjældent én forklaring på håndartrose, men flere faktorer spiller ind.
Risikofaktorer
- Alder
- Køn – ses hyppigst hos kvinder
- Arvelighed – genetik spiller en rolle
- Belastning gennem længere tid
- Tidligere skader eller brud i leddet
Myter om slidgigt
Du har måske hørt, at du skal stoppe med at knække fingre, hvis du vil undgå gigt i hænderne. Det er en myte, at den vanedannende tilbøjelighed skulle have den uheldige sideeffekt. Det samme gælder brugen af smartphones, der ikke fører til flere tilfælde af artrose i tommelfingrene end før.
Har vægt betydning for slidgigt?
Man har fundet en klar sammenhæng mellem overvægt og artrose i hofter og knæ. Flere studier har de seneste år antydet, at vægten også kan have en betydning for håndartrose. Årsagen kan være, at overvægt hos kvinder har indflydelse på hormonbalancen, der kan medvirke til, at brusken i leddene bliver ødelagt.
-
Behandling af slidgigt i fingrene og hænderne handler om at lindre smerter og bevare funktionen i hænderne. Det sker typisk gennem træning, aflastning af leddene, hjælpemidler og medicinsk behandling:
- Smertestillende medicin
- Lokal behandling med binyrebarkhormon-indsprøjtning
- Træning og ergoterapi
- Skinner og hjælpemidler
- Operation – i særlige tilfælde. Læs om kunstigt led i tommelfingeren
-
Slidgigt i fingrene kan ikke helbredes, men du kan gøre meget for at lindre symptomerne og bevare funktion i hænderne gennem træning, aktivitet og den rette behandling. Der findes endnu ingen medicinsk behandling, som kan kurere artrose i fingrene og hænderne.
Knæskade, korsbånds- og/eller ledbåndsskader samt skuffeløshed
Hvis du har haft et uheld, hvor der er opstået korsbånds- og/eller ledbåndsskader på siden af knæet, kan du få smerter i selve knæleddet pga. ustabilitet (side/skuffeløshed) – ofte også med skader i menisken/menisklåsning.
Kommer du til lægen umiddelbart efter uheldet, kan han/hun, ligesom ved knoglebrud, oftest afklare, om der er tale om skuffeløshed, menisk smerter eller anden type knæskade.
Bakers cyste – irriterede slimsække
Flere slimsække ligger omkring knæet. På knæets forflade kan slimsæk-irritation give betydelig hævelse og knæsmerter.
I knæhasen sidder også en slimsæk, som ofte har forbindelse med knæets ledhule. Hvis denne slimsæk hæver op (kaldet Bakers cyste), kan det give stor hævelse og ondt i knæhasen. Hævelsen gør, at man ikke kan bevæge knæet som normalt.
Der kan gå hul på en Bakers cyste, så væsken kan sive ned i underbenet og give en pludselig smertefuld hævelse, der kan minde om en blodprop i benet.
Ergoterapeuternes konkrete råd om håndartrose
-
Håndtræning er en effektiv behandling uden bivirkninger – den giver øget blodgennemstrømning, så leddene får næring, og som styrker både deres stabilitet og bevægelighed. Din håndartrose kan derfor blive meget bedre, hvis du får den rigtige træning. Hvilken træning afhænger af, hvor din artrose sidder og af, hvordan den påvirker dig i forhold til fleksibilitet, bevægelighed og smerte. Få vejledning hos en ergoterapeut, der kan lave en håndundersøgelse og rådgive dig i øvelser, hjælpemidler og eventuelt skinner.
-
Udover håndtræning er den daglige brug af hænder og fingre vigtig for både håndfunktion og smertelindring. Jo før i sygdomsforløbet, du kommer i gang med at have fokus på ledaflastning kombineret med øvelser, jo bedre. Men heldigvis er det aldrig for sent. Og hver lille forbedring af bevægelighed og smertelindring tæller.
Håndartrose kan altså lindres, hvis du begynder at bruge dine hænder på en anden måde end hidtil. Og her kan selv små justeringer gøre en stor forskel. Det handler om at holde sine hænder i gang og at finde andre måder at udføre de daglige aktiviteter på, så du belaster dine led mindst muligt.
Ledaflastende principper er f.eks., hvor du bruger to hænder i stedet for en, fordi det hjælper at dele belastningen over flere led og bruge de store muskler i stedet for de små:
- Fordel belastningen over flere – og større – led. Brug f.eks. begge hænder til at holde på kruset, eller brug en rygsæk i stedet for en bærepose.
- Brug leddene i deres bevægeretning. Vrid dem ikke.
- Arbejd med dine led i midterstilling, altså hverken helt bøjede eller helt strakte.
- Hold pauser og sørg for variation, når du arbejder med dine hænder, så du ikke belaster de samme led i længere tid. Sidder du f.eks. med telefonen eller strikketøjet over tid. så varier og skift stilling ofte.
-
Der findes rigtig mange gode hjælpemidler. Det er dog forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte.
Et godt hjælpemiddel er f.eks. den ergonomiske brødkniv, hvor skaftet er vinklet, så man bruger de store led i skulderen og albuen i stedet for de små fingerled.Få flere tips til hjælpemidler og ledaflastende teknikker i køkkenet
Prøv f.eks. også et skumhåndtag, der fortykker greb og håndtag. De findes i forskellige tykkelser og kan sættes på blyanter, bestik, skruetrækkere, hæklenåle osv. Det tykke greb gør, at du kan gribe om tingene uden at skulle bøje så meget i leddene og på den måde får et stærkere greb.
-
Pauser og variation er afgørende for, at du kan blive ved med at udføre dine hverdagsaktiviteter. Du kan måske fint skrælle kartofler til en middag for to, men må sige nej til at skrælle til middagen for hele familien. Strikketøjet kan du sidde med i 10 minutter ad gangen, men ikke som førhen i flere timer. Og måske kan du have gavn af ergonomiske strikkepinde, som kan aflaste fingre og hænder.
Det er meget individuelt, hvad man kan holde til med håndartrose, og det kan også svinge i perioder. Derfor handler det hele tiden om at prøve sig frem og mærke efter – og finde en balance.
-
Det er behageligt at få varmet hænderne op, når du har smerter, men varmen løsner også leddene, så du får et kraftigere greb samt større fleksibilitet og bevægelighed. Al slags varme er godt, men en kornpude er særlig god, fordi den kan varmes i mikrobølgeovnen, og den er ikke hård ved huden som varmt vand – og har i modsætning til en elektrisk varmepude ingen ledninger og køler selv ned. Varm den op til lidt varmere end kropstemperatur, og sid med den i ca. et kvarter, før du skal i gang med en aktivitet.
Gigtsygdomme
Der er tit en sammenhæng med Bakers cyste som beskrevet ovenfor og gigtbetændelse i selve knæet. Gigtsygdomme, der angriber selve knæet, omfatter slidgigt og kroniske betændelses-gigtsygdomme, herunder krystalgigt (f.eks. urinsyregigt), leddegigt og psoriasisgigt.
Smerter i knæ om natten kan skyldes gigtinflammation eventuelt med et hævet knæ til følge.
Andre årsager til smerter i knæet
Udstrålende smerter til knæet kan forekomme, hvis der er nervetryk i lændehvirvelsøjlen og ved slidgigt i hoften.
Få personlig rådgivning, når du har behov
Du står aldrig alene som medlem af Gigtforeningen. Tal med rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.
Er dine smerter i knæet kortvarige?
Forbigående smerter i knæområdet ses typisk, når en sene i knæet er overbelastet. Smerterne fra et overbelastet knæ vil aftage, når knæet aflastes.
Er dine smerter i knæet længerevarende?
Hvis dine smerter i knæet varer ved, eller hvis de bliver værre, bør du søge læge for at få en vurdering af årsagen. Knæproblemet kan skyldes sene- eller slimsæk-irritation omkring knæet eller en gigtsygdom i dit knæled.
Har du fået et hævet knæ, er der smerter i knæet ved bøjning eller gør det blot ondt, når du går på trapper? Ømme knæ eller deciderede knæsmerter kan skyldes en lang række ting, og du skal derfor konsultere din læge, hvis generne ikke forsvinder.
Få mere viden om gigt
Har du smerter i knæet ved belastning?
Hvis dine smerter i knæet bliver værre, eller hvis du udelukkende har smerter, når du udsætter knæet for belastning eller laver visse aktive bevægelser, kan smerterne skyldes, at muskelsener, slimsække, ledbånd eller muskulatur i området omkring dit knæled er irriteret.
Knæproblemerne kan også skyldes slidgigt i knæet.
Har du smerter i knæet ved hvile?
Smerter i knæet ved hvile er typiske for gigtbetændelse (inflammation), som kan udløses af irritation i muskelsener eller slimsække i knæområdet.
Men også kroniske gigtsygdomme, som f.eks. leddegigt eller psoriasisgigt, kan give betændelse, og måske et hævet knæ – med smerter til følge.
Knæsmerter hos yngre personer
Når yngre får ondt i knæet, skyldes det ofte, at muskelsener i knæet er blevet overbelastet. Det gælder især, hvis man er utrænet og laver en aktivitet, man ikke er vant til og derved får et overbelastet knæ.
Knæsmerter hos ældre personer
Slitage i knæets sener er hyppig hos midaldrende og ældre. Dette øger risikoen for skader og irritation af senerne – og hermed knæsmerter. Også slidgigt i knæet ses ofte hos ældre.
Se øvelser for dig, der har slidgigt i knæet
