#5 GIGT MÅ IKKE FORKORTE ARBEJDSLIVET

Tidligere indsats og bedre støtte ordninger på arbejdsmarkedet

Træning i skoven

PROBLEMSTILLINGEN:

Gigt og smerter er den hyppigste årsag til langvarigt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For den enkelte betyder det væsentligt færre årpå arbejdsmarkedet. Gigtramte bliver dermed frarøvet lønindkomst og livskvalitet.

For samfundet er regningen også markant. Gigt og smerter koster 58 mia. kr. og medfører årligt5 millioner ekstra sygedage, viser nye tal fra Statens Institut for Folkesund. Det svarer til, at 22.000 fuldtidsansatte er sygemeldt et helt år.

Hertil kommer, at halvdelen af alle, der er tilkendt seniorpension, er mennesker med gigt, hvor deres læge har vurderet, at de ikke kan arbejde på grund af gigten. Denne tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er hårdt og dyrt for den enkelte, men også dyrt for samfundet i form af udgifter til offentlig forsørgelse og i tab af arbejdskraft.

DERFOR KÆMPER GIGTFORENINGEN FOR:

  • Arbejdspladser skal have en smertepolitik, så der er plads og hensyn til mennesker med ondt i kroppen
  • Ordninger, der giver syge muligheder for et arbejdsliv, selvom man ikke kan arbejde fuldtid. Værdige fleksjob-ordninger
  • En sikring af retten til seniorpension, hvis gigtpatienter ikke længere kan holde til arbejdslivet

Gør en forskel for mennesker med gigt

Mere end 700.000 danskere lever med gigt. Vær med til at gøre en forskel i indsatsen mod smerter og ødelagte led ved at give et bidrag.

Under 2 procent af vores finansiering kommer fra det offentlige. Derfor er dit private bidrag altafgørende for vores arbejde.

Samtidig er det kun 6 procent af vores midler, der går til administration, så du kan være sikker på, at dit bidrag gør en stor forskel for mennesker med gigt.