Børnegigt: Symptomer, diagnose og behandling

Læs om symptomer, diagnose og behandling – og få viden, der kan hjælpe dig og dit barn i hverdagen.

Find svar på dine spørgsmål om børnegigt

Introduktion

Børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) er en kronisk betændelse i et eller flere led, der kan give smerter, stivhed og træthed hos barnet.

Hvad er børnegigt?

Børnegigt er en autoimmun sygdom. Det betyder, at barnets immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens egne led. Betændelsen skyldes altså ikke bakterier eller virus.

I Danmark har omkring 65-133 pr. 100.000 børn under 16 år diagnosen, og hvert år får ca. 14-15 pr. 100.000 børn konstateret sygdommen. Mange er under fem år, og de fleste er piger. 

Der findes forskellige typer af børnegigt

Få angrebne led (oligoartikulær type)

  • 1-4 led er ramt
  • Rammer oftest piger i 2-4-årsalderen
  • Forløbet er ofte mildt, og sygdommen går i ro hos halvdelen efter 3-5 år

Mange angrebne led (polyartikulær type)

  • Fem eller flere led er ramt
  • Ses hos ca. 25 procent
  • Rammer oftest piger i småbørnsalderen

Systemisk børnegigt

  • Kan påvirke flere organer
  • Ses hos ca. 10 procent
  • Starter med høj feber, udslæt og træthed

Andre former

  • Børnegigt i rygsøjle og bækkenled (oftest hos drenge over otte år)
  • Psoriasisgigt hos børn i familier med psoriasis

Hvad er symptomerne på børnegigt?

Børnegigt kan vise sig forskelligt fra barn til barn.

De mest almindelige symptomer

  • Smerter og hævelse i led
  • Varme og stivhed
  • Nedsat bevægelighed
  • Træthed

Hvordan behandles børnegigt?

Behandlingen foregår på hospitalet – ofte i et samarbejde mellem forskellige specialister, f.eks. reumatolog, øjenlæge og tandlæge. Den består typisk af en kombination af medicin, fysioterapi og ergoterapi. Målet er at dæmpe betændelsen, lindre smerterne og sikre, at barnet får mulighed for at udvikle sig normalt.

Der forskes løbende i nye behandlinger for børn med gigt

Typiske behandlingsformer

Hvorfor får man børnegigt?

Forskere og læger ved endnu ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene ved børnegigt. Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand, men visse arvelige vævstyper (B27) kan spille en rolle.

Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen.

Hvad kan man selv gøre som familie?

Når et barn får gigt, påvirker det hele familien. I Gigtramte Børns Forældreforening (GBF) kan I få rådgivning, deltage i kurser og møde andre i samme situation.

Det gør GBF

  • Arrangerer kurser og temadage for forældre
  • Producerer informationsmateriale til skoler og institutioner
  • Arbejder politisk for bedre vilkår for børn med gigt og deres familier

Læs mere om GBF

Hør podcast om børnegigt

Lyt dig til viden om børnegigt. Hvilke symptomer skal du kigge efter, og hvordan behandler man sygdommen? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen: Siden er fagligt gennemgået af reumatolog Henrik Skjødt, speciallæge i intern medicin og reumatologi. Henrik har arbejdet hos Gigtforeningen i 30 år og er en erfaren gigtlæge med mangeårigt lægefagligt virke inden for det reumatologiske speciale.

Mere om Henrik

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få guiden med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*