Symptomer på psoriasisgigt

Omkring 30 % af alle, der har psoriasis, udvikler på et tidspunkt psoriasisgigt. Symptomerne udvikler sig ofte over længere tid med smerter, hævelse, ømhed og nedsat bevægelighed i de led og sener, der rammes.

Sygdommen viser sig forskelligt

Det er meget forskelligt, hvordan sygdommen viser sig.

Nedenstående symptomer er typiske for psoriasisgigt – men de udgør ikke nogen facitliste:

  • Hudsygdommen psoriasis kombineret med ledsymptomer. 
  • Betændelsen optræder for det meste asymmetrisk – dvs., at hvis et led i f.eks. venstre hånd er angrebet, vil det tilsvarende led i højre hånd som regel ikke også være det.
  • Nogle får “pølsefingre” eller “pølsetæer” (hævede fingre eller tæer).
  • Nogle får betændelse og smerter i sener og senetilhæftninger.
  • Nogle får betændelse og smerter i bækken og ryg.
  • Nogle får negleforandringer, som minder om prikkerne på et fingerbøl.

Hvor sidder gigten?

Psoriasisgigt opstår ofte i tæerne og i de mellemste og yderste fingerled, men også andre led og sener kan blive ramt. Som nævnt er symptomerne oftest asymmetriske – det vil sige, at betændelsen for det meste ikke optræder i samme led på højre og venstre side.

Her opstår psoriasisgigt ofte: 

  • Tæer 
  • Led mellem krave- og brystben 
  • Skulder 
  • Rygsøjle 
  • Sacroiliacaled (korsben/bækken) 
  • Håndled 
  • Mellemste og yderste fingerled 
  • Knæ 
  • Ankel 
Illustration af hvor psoriasisgigt kan sidde

Få overblik over dine smerter

Smertedagbogen giver dig overblik over dine smerter og hjælper dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til dine smerter.

Den kan også være en hjælp, hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.