Sådan undersøger lægen for spondylartrit

Hvis du har symptomer, der giver mistanke om sygdom inden for gruppen af spondylartrit, vil lægen typisk igangsætte en eller flere undersøgelser.

Hvis du har symptomer, der giver mistanke om sygdom inden for gruppen af spondylartrit, vil lægen typisk igangsætte en eller flere af de følgende undersøgelser.

Røntgen og scanning

En røntgenundersøgelse af de angrebne led og ryghvirvelsøjlen kan afsløre karakteristiske forandringer, men siger ikke meget om den aktuelle sygdomsaktivitet.

En MR-scanning er til gengæld velegnet til at belyse betændelsesaktiviteten.

En ultralydsscanning kan belyse symptomer på gigtbetændelse ved senetilhæftninger, f.eks. ved hælen (entesopati).

Tarmundersøgelse med vævsprøve

En tarmundersøgelse med vævsprøve er afgørende for at kunne stille diagnosen inflammatorisk tarmsygdom (morbus Crohn og colitis ulcerosa).

Blodprøver

En vævstypeundersøgelse (blodprøve) kan i nogle tilfælde bidrage til de diagnostiske overvejelser, navnlig hvis du har et ukarakteristisk symptombillede. Vævstypen HLA-B27 er hyppigere forekommende ved spondylartrit.

Desuden kan bestemte blodprøver ofte afsløre betændelsesaktivitet, herunder CRP (C-reaktivt protein).

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få guiden med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.