Gode råd om urinsyregigt og podagra

Få gode råd hvis du har diagnosen urinsyregigt eller podagra.

Spis sundt og varieret

Du kan tage udgangspunkt i de danske officielle kostråd. En sund og varieret kost kan gøre det lettere at bevare en sund vægt eller at opnå et vægttab, hvis du vejer for meget. Din livsstil har også væsentlig betydning for at forebygge, at andre sygdomme opstår sammen med urinsyregigt.

Læs mere om kost og urinsyregigt

Urinsyregigt og alkohol

Alkohol kan øge risikoen for at få anfald af urinsyregigt. Hvis behandlingsmålet for urinsyre i blodet er nået, vil små mængder alkohol sandsynligvis ikke fremkalde anfald af urinsyregigt.

Hold dig under alle omstændigheder inden for Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som siger højst ti genstande om ugen for både kvinder og mænd og højst fire genstande på samme dag. Din læge vil i nogle tilfælde anbefale lavere grænser.

Læs mere om alkohol og gigt

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen: Siden er fagligt gennemgået af reumatolog Henrik Skjødt, speciallæge i intern medicin og reumatologi. Henrik har arbejdet hos Gigtforeningen i 30 år og er en erfaren gigtlæge med mangeårigt lægefagligt virke inden for det reumatologiske speciale.

Mere om Henrik

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Tilmeld dig og få mail med ugentlige udfordringer i indbakken.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.