”Mine hænder er krogede. De ser forfærdelige ud. Begge mine lillefingre stritter i underlige retninger og ser håbløse ud. Gigten har ødelagt dem, men ikke mig.
Jeg har oplevet små børn sige, at de ser uhyggelige ud og kan sådan huske, da én sagde, at jeg lignede et uhyre. Børnene ser og siger det. De voksne siger ikke noget.
I et par år fra 1969 fik jeg sprøjtet guld ind i mine vener. Den såkaldte guldkur. Det skulle stoppe leddegigten. Ingen sagde til mig, at det var farligt. Senere fandt jeg ud af, at mange døde af kuren. Og jeg kendte én, der gjorde. Men jeg var heldig, jeg døde ikke.
Følelsen ’at være heldig’ fylder meget i mig. Jeg klarede det.
Jeg havde det elendigt, helt forfærdeligt i de år med guldkuren. Men lægen havde sagt til mig, at hvis kuren virker, så får du det elendigt, og det må man sige, jeg fik. Derfor holdt jeg smerterne ud.
Jeg lignede et skelet, da jeg blev udskrevet. Min fysiske tilstand var svag. Og mine hænder grimme. Det var voldsomt. Men jeg levede.
Jeg var 24 år. Det hæmmede mig selvfølgelig. Jeg var invalideret for hele livet. Men jeg har følt mig svineheldig.
Dengang fik jeg et voldsomt udbrud af gigten. og mit venstre håndled hævede til en størrelse som mit lår. Jeg blev opereret, og de rensede al betændelsen ud. Når jeg kigger på det 10 centimeter lange ar ved håndleddet, er jeg taknemmelig for, at det ikke gør ondt.
Da gigten gik i ro, var jeg som genfødt. Og jeg gik i gang med at træne mig op igen.
Jeg havde ro i gigten i rigtig mange år, og først i 90’erne var der igen udbrud, men det klarede lægerne ved at sprøjte binyrebarkhormon direkte ind i mine årer. Det stoppede det, men det påvirkede mig voldsomt, og jeg sov ikke i 14 dage.
Det ligger i min natur at have fighterånd. Jeg har den tro, at man må leve med den skæbne, man får. Man må klare sig med de lodder, man er skænket.
Min far var officer, så jeg kommer fra et miljø, hvor man ikke klynker. Det er bare op på hesten igen. Det er den opdragelse, jeg har fået. Det handler om at komme videre.
Gigten har ikke foræret mig et godt liv, men jeg har kæmpet for at have et godt liv med gigten. Gigten har skubbet til min vilje til at klare mig.”
Tekst om fotoudstillingen
Indsæt måske noget om fotoudstillingen, om fotografen og hvorfor vi har denne udstilling.
