Håndartrose udvikler sig vidt forskelligt
Artrose forekommer meget ofte i hånden. Typisk rammes fingrenes yderled og mellemled samt tommelfingerens rodled. Man kan godt både få artrose i håndleddet og tommelfingeren eller flere fingre på samme tid.
Der er mange der lider af håndartrose. 400.000 danskere er i dag diagnosticeret med artrose, men præcis hvor mange, der har håndartrose, er uvist. Dog ved vi, at sygdommen rammer flest kvinder og typisk opstår efter 60-årsalderen. Håndartrose udvikler sig og føles vidt forskellig fra person til person. Nogle lever med det uden at være klar over det, mens andre oplever intense smerter, ofte kombineret med en følelse af manglende kraft og begrænset bevægelighed i leddene.
Sygdom med misvisende navn
I daglig tale er håndartrose bedst kendt som slidgigt i hænderne. Og det er blandt andet den betegnelse der gør, at de fleste ikke tager deres smerter alvorligt det første stykke tid.
Både praktiserende læger og patienterne selv har tendens til at slå lidelsen hen som noget, de bare skal affinde sig med. Og det har konsekvenser, påpeger Ingvild Kjeken, der er professor i ergoterapi ved Oslos Metropolitan University.
“Når du kommer og siger, at du har problemer med smerter i hænderne, der viser sig at være håndartrose, vil du ofte få at vide, at der ikke er meget at gøre ved det. Og at du bare skal tage noget smertestillende. Men det er ikke den rette tilgang, for der er faktisk en del, du selv kan gøre for at få det bedre,” siger Ingvild Kjeken, der er blandt nordens førende forskere i håndartrose. Hun kalder betegnelsen ’slidgigt’ for direkte misvisende.
“Artrose er en sygdom, du kan få uafhængigt af, hvor meget du har brugt din krop. Men fordi det kaldes slidgigt, tror mange, at det er en tilstand, de har slidt sig til og forsøger derfor at bruge deres led mindst muligt. Det er den helt forkerte taktik. For at fortsætte med at bruge leddene aktivt er en af måderne at bedre sygdommen på”.
Håndtræning er effektiv behandling uden bivirkninger
Faktisk viser forskningen, at mennesker med håndartrose har rigtig godt af håndtræning, der giver øget blodgennemstrømning, så leddene får næring, og som styrker både deres stabilitet og bevægelighed. Ingvild Kjekens undersøgelser konkluderer, at dem, der træner hænderne, i gennemsnit kan forvente at øge deres styrke med 25%.
Træningen skal tilpasses den enkelte, så vi har ikke en one size fits all-model. Men finder man den rigtige måde at træne på, har det en stor fordel i forhold til medicin: Det har ingen bivirkninger
Ingvild Kjeken
Hjælpemidler og ledaflastning
Udover håndtræning er den daglige brug af hænder og fingre vigtig for både håndfunktion og smertelindring. Denne tilgang er en væsentlig del af behandlingen, der foregår på Gigtforeningens rehabiliteringscenter, Sano. Jo før i sygdomsforløbet, man kommer i gang med at have fokus på ledaflastning kombineret med øvelser, jo bedre. Men heldigvis er det aldrig for sent. Og hver lille forbedring af bevægelighed og smertelindring tæller.
Håndartrose kan altså lindres, hvis man begynder at bruge sine hænder på en anden måde end hidtil. Og her kan selv små justeringer gøre en stor forskel, forklarer ergoterapeut Tine Lund Larsen, der sidder ved telefonen i Gigtforeningens rådgivning, når medlemmerne ringer med tvivl og frustrationer.
“Det handler grundlæggende om at holde sine hænder i gang og at finde andre måder at udføre de daglige aktiviteter på, så du belaster dine led mindst muligt”.
Hun fortæller dem om ledaflastende principper, hvor man bruger to hænder i stedet for en.
Hvordan det hjælper at dele belastningen over flere led og bruge de store muskler i stedet for de små. Et godt eksempel – og et godt hjælpemiddel – er den ergonomiske brødkniv, hvor skaftet er vinklet, så man bruger de store led i skulderen og albuen i stedet for de små fingerled. Mange mennesker er heller ikke klar over, hvor mange gode hjælpemidler der findes, fortæller Tine Lund Larsen.
Pauser og variation
Men også pauser og variation er afgørende for, at du kan blive ved med at udføre dine hverdagsaktiviteter, påpeger Tine Lund Larsen. Du kan måske fint klare at skrælle kartofler til en middag for to, men må sige nej til at skrælle til julemiddagen for hele familien. Strikketøjet kan du måske sidde med i 10 minutter ad gangen, men ikke som førhen i flere timer. Og måske kan du have gavn af ergonomiske strikkepinde, som kan aflaste fingre og hænder.
”Det er meget individuelt, hvad man kan holde til med håndartrose, og det kan også svinge i perioder. Derfor handler det hele tiden om at prøve sig frem og mærke efter. Om at finde en balance,” siger ergoterapeuten.
”Fri funktion helt uden smerter er et højt mål at sætte, men det er helt klart muligt at få det bedre – uanset hvor slemt, det er. Det kan godt være et arbejde at finde frem til, hvad der virker for lige præcis dig, men der er håb forude.”
Sådan aflaster du dine led
- Brug leddene i deres bevægeretning. Vrid dem ikke.
- Fordel belastningen over flere – og større – led. Brug f.eks. begge hænder til at holde på kruset, eller brug en rygsæk i stedet for en bærepose.
- Arbejd med dine led i midterstilling, altså hverken helt bøjede eller helt strakte.
- Hold pauser og sørg for variation, når du arbejder med dine hænder, så du ikke belaster de samme led i længere tid. Sidder du fx med telefonen eller strikketøjet over tid. så varier og skift stilling ofte.
Senest opdateret
